Ved at efterligne naturen kan vi reducere energi, tidsforbrug og omkostninger i mange industrielle processer. Biomimetik er et innovativt koncept med et enormt industrielt potentiale, der kan styrke Danmarks position inden for feltet. Projektet har fået 45 mio. kroner i støtte af Højteknologifonden.
Naturen, der evolutionært har udviklet sig i alle mulige retninger, kan være en stor inspirationskilde til teknologisk innovation. Et simpelt eksempel er velcro, hvor man efterligner burrer fra planter. Men naturen kan også være kilde til avancerede løsninger på nogle af de problemer, vi kæmper med i det moderne samfund, og inspirere til nye bæredygtige og miljøvenlige teknologier.
"Ved at udnytte teknologien på mejeriernes procesvandstrømme vil vi mindske belastningen på vandrensningsanlæggene betragteligt"
Thorfinn Thordarson, senior project manager i Arla Foods.
Forskere fra DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og specialister fra virksomhederne Aquaporin A/S, DSS A/S, Arla Foods amba og Dupont går nu sammen og laver en platform, der skal styrke og fastholde Danmarks position på verdenskortet inden for udvikling af biomimetiske, bæredygtige, energibesparende industrielle separations- og måleteknikker.
Biomimetik i denne platform tager sit udgangspunkt i, at alle celler i kroppen er omsluttet af en membran. Membranen sørger for, at der ikke bare flyder molekyler ind og ud af cellen. Men der kan godt ske en mere kontrolleret transport af fx vand og ioner, og det sker gennem vandkanaler - såkaldte aquaporiner - og ionkanaler.
Platformen skal bl.a. se på, hvordan man reducerer indholdet af små organiske molekyler i mejerispildevand. I naturen kan aquaporiner i cellemembranen tilbageholde alle mulige stoffer, men stadig lade vand passere. Hvis man sætter aquaporiner ind i kunstige membraner, kan man lave et system, der tilbageholder og opsamler problematiske stoffer, inden de når ud i spildevandet.
Teknologien vil efterfølgende kunne bruges til at mindske forbruget af rent vand i produktionen på andre områder, som fx flydende gødning og i bioraffinering.
En anden del af platformen fokuserer på udvikling af en billig og hurtig metode til sikkerhedsscreening af lægemidler. ”Alle lægemidler skal godkendes, og som en del af godkendelsen skal de testes for negative effekter på en særlig type ionkanaler, som findes i hjertet,” udtaler Dan Klærke, professor på KU. Man ønsker ofte at teste et meget stort antal kandidatstoffer, op til flere millioner. De metoder, der bruges til at screene i dag, kræver særlige cellekulturer og avancerede målinger. Det er arbejdskrævende og dyrt. Forskerne håber at kunne erstatte de naturlige cellekulturer og elektriske målinger med kunstige cellemembraner og lysmålinger.
”Biomimetiske membraner kan gøre screeningsprocessen langt hurtigere og billigere til gavn for udvikling af nye lægemidler,” forklarer lektor Claus Hélix-Nielsen fra DTU, som er leder af platformen.
Kilde: InnovationsFonden